Fornyelses- og Sløjfningshjørnet 1/5 – 8/5

Fornyelses- og Sløjfningshjørnet er vores faste segment i Streamingnyhederne – og nu er det også at finde på hjemmesiden. Her får du et overblik over den seneste uges fornyelser og sløjfninger (dog ingen af sidstnævnte i denne uge – yay!).

Vi medtager naturligvis kun serier, der kan findes på danske streamingtjenester.

Fornyelses og sløjfningshjørnet

Hør det foregående Fornyelses- og Sløjfningshjørne i Streamingnyhederne uden Anna Gaarslev her – episode 119 af ‘Vi streamer op ad åen’.

Amazon Prime

The Boys – Sæson 3Anbefalet af podcasten
Den ultravoldelige The Boys har fået en tidlig fornyelse på sæson 3 – og det endda før sæson 2 er udkommet. Anbefalet af Vi streamer op ad åen.

IMDB: 8,7

The Terror – Sæson 3
Antologiserien, som betyder at rollebesætningen skiftes ud løbende, får eftersigende en ny sæson. Sæson 3 er endnu ikke bekræftet af AMC. Herhjemme kører serien på Prime.

IMDB: 8,0

Upload – Sæson 2
Greg Daniels, der står bag The Office og Parks and Rec, er tilbage med Upload, og under en uge efter premieren er serien fornyet med en anden sæson.

IMDB: 8,2

DRTV

Borgen – Sæson 4
Birgitte Nyborg vender overraskende tilbage i 2022 til sæson 4 af Borgen. Som sædvanligt er DR i spidsen i Danmark, mens resten af verden kan følge med på Netflix. Interessant, at vores public service-kanal etablerer et samarbejde med en streaminggigant – mon der kommer mere af det i fremtiden?

IMDB: 8,5

HBO

Insecure – Sæson 5
Issa Raes Golden Globe-nominerede komedieserie kører videre. Hun har formået at ramme en serie, der minder om klassiske komedieserier som Klovn og Curb Your Enthusiasm – bare med en mere “alvorlig” tone, så serien får et autentisk præg.

IMDB: 7,8

Netflix

After Life – Sæson 3
Sæson 2 af Ricky Gervais-serien har delt fansene, men Netflix holder fast i deres 3-sæsonskurs, og After Life vender derfor tilbage næste år. Da Netflix har en vane med at stoppe serier efter tre sæsoner, er det ikke umuligt, at sæson 3 bliver After Lifes sidste sæson.

IMDB: 8,5

Viafree

Undercover Boss – Sæson 10
Imponerende at ingen har identificeret deres undercover boss endnu, da “reality”-serien har kørt i 10 år. CBS producerer serien, og herhjemme kan den findes ganske gratis på Viafree.

IMDB: 5,8

Viaplay

Magnum P.I. – Sæson 3
Genoplivningen af den gamle Tom Selleck-serie trives hos CBS, hvor den bliver produceret.

IMDB: 5,7

NCIS – Sæson 18
Hvad der virker som 243 sæsoner, er faktisk kun 17. Men NCIS vender tilbage med en sæson 18. Da vi ikke har set serien siden sæson 2, er det eneste spørgsmål: “Hvor er DiNozzo henne?” Igen er det CBS, der står bag.

IMDB: 7,8

Seal Team – Sæson 4
Seal Team har aldrig været så flotte og filmstjerneagtige! En af de serier, der af en eller anden årsag bare kører videre ligesom de fleste andre på Viaplay. CBS er også her bagmændene.

IMDB: 7,4

S.W.A.T. – Sæson 4
Se ovenstående beskrivelse af Seal Team!

IMDB: 7,0

Følg os på Facebook

Som et nostalgisk initiativ har vi oprettet en Facebook-side til podcasten.

Indtil videre arbejder vi os støt op mod de 30 fans, som hovedsageligt er familie og venner. Yes, we finally made it.

Besøg vores side på www.facebook.com/streamaaen og overvej at give os et follow – vi sender ekstremt god streamingkarma i din retning – og intet spam.

Nu på facebook - til Twitter1

PODCASTEPISODE 37: Ripped Jim, Disenchanted Disenchantment og en seksuel voldelig Kærgården-reklame

My Month in Streaming er tilbage i Vi streamer op ad åen – det vanlige segment, hvor vi kigger tilbage på måneden, der gik.Logo

Vi tager bl.a. et længe (længe, længe) ventet kig på Amazon Prime-serie, en hurtigt udbrændt animationsserie på Netflix og en film, hvor Seth Rogen spiller en pølse.

Som en bonus til dig slår en af værterne med jævne mellemrum på mikrofonen med sin læbe, finger eller næse. Vi giver den pågældende en advarselsnæse til næste episode. Uffe Ellemann-style.

Vi høres på åen.

Forresten…

Vi er på Twitter-mediet: @streamaaen.

Kontakt: streamaaen@gmail.com.

Bag podcasten står Peter Vistisen, Tobias Iskov Thomsen og Anders Zimmer Hansen – alle tidligere syngende vandmeloner i Faktas grøntafdeling.

Klik her for at høre episode 37 af Vi streamer op ad åen i din browser.

Vi kan naturligvis også findes i din foretrukne podcast-app som fx Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts, Castbox, Podbean m.fl..

PODCASTEPISODE 35: Streamingnyhederne uden Claus Borre

Vi streamer op ad åen går igen i Streamingnyheder-mode – denne gang uden Claus Borre i studiet.Logo

Peter og Anders er ugens værter og går bl.a. bagom interne reklamer på Netflix, overgangen fra Google Play Music til YouTube Music samt fremgang for (web)pirateri.

Anders fortæller desuden, at han savner Kanal 5-længde toiletpauser på Netflix, mens Peter har et overraskende nært forhold til rulletekster.

Tobias har opdaget, at My Little Pony er fjernet fra Netflix, så han har meldt afbud til episoden. Hav ham i jeres tanker.

Vi høres på åen.

NB. Dette er kun første del af Streamingnyhederne uden Claus Borre, da Peter taler som Lotte Heise, og vi har flere nyheder end normalt. Anden del af episoden kan høres på onsdag!

Klik her for at høre episode 35 af Vi streamer op ad åen i din browser.

Vi kan naturligvis også findes i din foretrukne podcast-app som fx Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts, Castbox, Podbean m.fl..

PODCASTEPISODE 30: Streamingnyhederne uden Trish Regan

Streamingnyhederne er i æteren endnu engang i Vi streamer op ad åen.

Vi kaster os frådende over bl.a. AT&T’s potentielt kontroversielle overtagelse af HBO, Disneys højt profilerede overtagelse af 20th Century Fox og dykker ned i efterårets opsigtsvækkende sæsoner og serier.Logo

Peter udvandrer skamløst i episoden, men heldigvis er vi tre i studiet, så de to andre overtager rattet.

Derudover dukker Trish Regan ikke op til hendes debut i Vi streamer op ad åen – skam dig Trish. Skuffende. #fakenews

Vi høres på åen.

Bag podcasten står Peter Vistisen, Tobias Iskov Thomsen og Anders Zimmer Hansen – alle tidligere Facebook-fans af Sabrina – Teenageheksen.

Klik her for at høre episode 30 af Vi streamer op ad åen i din browser.

Vi kan naturligvis også findes i din foretrukne podcast-app – bl.a. Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts, Castbox, Podbean m.fl..

PODCASTEPISODE 29: Indiske krimiretter fra Bombay

Den indisk profilerede Sacred Games er i fokus i denne episode af Vi streamer op ad åen.Logo

Serien har et solidt fundament i produktionen, men Tobias og Anders har blandede følelser på resten af elementerne i krimidramaserien, som kan ses på Netflix.

Vi tager også et hurtigt kig på udvalget af ikke-engelsksprogede serier på streamingtjenester generelt.

Da Peter ikke er med på holdet denne gang, har vi skåret 30 minutter af episoden. Peter er talelimen, der holder længden oppe.

Vi høres på åen.

Bag podcasten står Peter Vistisen, Tobias Iskov Thomsen og Anders Zimmer Hansen – alle tidligere korrupte betjente i Bombay.

Klik her for at høre episode 29 af Vi streamer op ad åen i din browser.

Vi kan naturligvis også findes i din foretrukne podcast-app som fx Apple Podcasts, Spotify, Google Podcasts, Castbox, Podbean m.fl..

Episode 10: Streamingnyhederne uden Divya Das og The Dawn of Netflix Time

I episode 10 af Vi streamer op ad åen agerer vi igen nyhedsværter i Streamingnyhederne uden Divya Das.

Vi taler bl.a. om streamingtallene i DR’s medieudviklingsrapport, sløjfningen af det polariserende Dirk Gently og forventningerne til den dansk sci-fi-film The Rain.

Vi slutter af med at kigge på vores Netflix-historikker, hvilket faktisk er muligt at tilgå i Netflix-indstillingerne – her bliver det afsløret, at Vistisen er superfan af White Collar, Thomsen savner et ildsted derhjemme og Zimmer har binget 9 timers The Blacklist på én dag.

Vi høres på åen.

Klik på nedenstående for at høre episode 9 direkte i din browser (åbner podbean.com).

Alternativt kan du finde os i din foretrukne podcast-app (minus Spotify) samt på iTunes.

Du finder DR’s Medieudviklingsrapport 2017 her (PDF).

episode 10 podbean